Visdomstænder

De fleste mennesker har 32 tænder. Disse kan opdeles i fortænder, hjørnetænder, små kindtænder og store kindtænder. Der er 3 store kindtænder i hver side, og det er de bagerste af disse, der kaldes visdomstænder.
Hvorfor trækkes visdomstænder ud?

Hos mange mennesker bryder visdomstænderne ikke ordentligt frem og kan derfor ligge og forstyrre nabotænderne som følge af pladsmangel.
Dette kan i det første omgang føre til caries eller betændelse omkring visdomstanden, hvilket kan være smertefuldt. I sidste omgang kan det også resultere i, at der kommer caries i nabotanden.

Ekstraktion af en visdomstand

Hvis andre løsningsmuligheder er afprøvet uden held, er den sidste mulighed nogen gange at fjerne visdomstanden. Generelt er det lettere at fjerne en visdomstand i overkæben end en visdomstand i underkæben.

Betændelse i en visdomstand kan gøre meget ondt, men selve fjernelsen af visdomstanden er en smertefri operation, der foregår ved et lille kirurgisk indgreb under lokalbedøvelse.

Hos Tandlægerne i Brønshøj udfører vi ofte fjernelse af visdomstænder i over- og undermunden, og vi kan derfor rådgive dig og hjælpe med at finde den bedste løsning.
Her på klinikken tilbyder vi stort set alle former for tandbehandlinger. Ønsker du at se priserne på de forskellige tandbehandlinger, kan de ses på vores side med priser. Du kan læse om de forskellige tandbehandlinger ved at klikke på links nedenfor.