Caries

Caries eller karies er det vi kalder for huller i tænderne og det opstår når bakterierne, som sidder i madrester og plak på tænderne, omdanner sukker til syre. Når bakterierne får lov at sidde på tænderne over en længere periode, vil syredannelsen medføre, at der langsomt ætses hul i emaljen.

Caries nedbryder de fine kanaler i tanden, hvilket kan give mange smerter, særligt når man spiser eller drikker. Caries er ikke et alvorligt problem, men det er vigtigt at få det renset og stoppet med en fyldning, da der ellers kan opstå komplikationer.

Hvis du har mistanke om caries, kan du bestille tid på vores tandklinik til eftersyn.

Rodbehandling som følge af caries

Hvis man har gået med et hul i en tand for længe, kan bakterierne nå ind til tandens nerve, og i givet fald vil en rodbehandling være nødvendig. Din tandlæge kan vurdere, om der er behov for en fyldning eller en rodbehandling.
Her på klinikken tilbyder vi stort set alle former for tandbehandlinger. Ønsker du at se priserne på de forskellige tandbehandlinger, kan de ses på vores side med priser. Du kan læse om de forskellige tandbehandlinger ved at klikke på links nedenfor.